Sønderjylland og Syddanmark kalder på et dobbeltspor.
Et enkelt jernbanespor mellem Tinglev og Padborg er ikke nok. Vi kan ikke vente.
Som det ser ud nu, ønsker man at Femern-forbindelsen skal stå klar, før der tages stilling til en bedre sønderjysk forbindelse. Men der kan gå mange år.
Læs mere her
Region Syddanmark har ansvar for uddannelser, erhvervssamarbejder og infrastruktur, og her er der masser af muligheder for at forbedre forhold for landdistrikterne.
Regionen bør sikre, at vi kan fastholde aktiviteter på landet. Der er mange herude, som er klar til at tage fat, hvis de får muligheden.
Når man bor i en mindre by eller på landet, er det ikke altid muligt at tage offentlig transport til hospitalet. Derfor er der brug for alternative muligheder inden for transport af patienter.
Vi glæder os i Syddanmark over, at vi har det grænseoverskridende samarbejde om transport med helikopteren fra Nibøl. Ordningen fungerer fint.
Det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal nord for grænsen er en berigelse for Grænselandet. Det skal udnyttes, og vi skal skubbe på for at de to mindretal kan medvirke til en yderligere positiv udvikling. Der snakkes om, at Royal Run også skal over grænsen. Det afgør alene Kong Frederik, men set herfra vil det være et særdeles positivt signal.
Læs mere her
Psykisk sygdom – unge, voksne og ældre, som ofte føler sig alene og oversete. Det er en realitet, vi ikke kan ignorere. Derfor skal vi turde investere mere i psykiatrien – selvom det koster. For hvert ekstra kroner, vi bruger på bedre behandling, forebyggelse og støtte, giver vi mennesker en chance for at finde vejen tilbage til et værdigt liv.
Læs mere her
Borgerne i landdistrikterne må ikke være andenrangsborgere i sundhedssystemet.
Der skal være nem adgang til læge, speciallæger og sygehus – også hvis man bor uden for de store byer.
Det kræver flere nære sundhedstilbud og mere mobile løsninger, fx mobile røntgenenheder og tværfaglige sundhedshuse i yderområderne.
Tusindvis af mennesker passerer hver dag grænsen for at tage på arbejde i nabolandet. Langt de fleste kommer sydfra og arbejder på f.eks. sygehuse, plejehjem, i industrien og i en række andre virksomheder. Vi har alle brug for denne trafik over grænsen, ikke mindst pendlerne – og derfor skal vi sikre dem de bedst mulige vilkår uden forhindringer i dagligdagen.
Regionsrådet har brug for en stemme fra Grænselandet. Jens Wistoft bor tæt ved grænsebyen Kruså i den sydlige del af Aabenraa kommune, og han arbejde politisk med Grænselandet både i kommunen og i regionen.
En stemme på Jens Wistoft er dermed en stemme på en erfaren politiker, som bor stort set på grænsen og kender udfordringerne i detaljer. uligheden for at bo og drive virksomhed på landet.
Når der bygges et Power to X anlæg på bar mark – som vest for Rødekro - er der krav om at det skal placeres i en byzone. Det betyder, at landbrug i op til en kilometers afstand ikke kan udvide - bygge ny moderne og mere miljørigtig stald. Af hensyn til lugtgenerne. Men på et industrianlæg er man ligeglade med lugtgener. Derfor er der brug for en ændring af loven, så der bliver plads til alle.
Læs mere her
Mange tyskere vælger at flytte til Danmark i disse år. En stor del af dem slår sig ned i Sønderjylland, tæt ved grænsen, og hvor mange taler og forstår tysk. Men det er ikke uden udfordringer – hverken for tilflytterne eller de institutioner, der tager imod dem. Derfor skal vi i kommunen tage stilling, til, hvordan det skal ske, og først og fremmest skal de nye indbyggere lære at tale dansk.
Læs mere her
Aabenraa halter bagud, når det gælder folkeskolens resultater. Alt for mange elever klarer sig fagligt dårligt – også sammenlignet med elever i andre kommuner i Sydjylland.
Vi har en folkeskole med store potentialer, og derfor skal der sættes ind, så der sker forbedringer. Det er muligt, men det koster, og pengene skal afsættes til formålet.
Læs mere her
Aabenraa står over for en stor opgave med at leve op til øgede krav til rensningen af spildevandet. Derfor er der brug for, at byrådet vedtager en spildevandsplan. Den sidste udløb i 2025 - for tre år siden - og Aabenraa er en af få kommuner, som ikke har en plan.
Hvad planen skal gå ud på har jeg - som andre - nogle gode bud på.
Læs mere her
Vanding af markerne i den vestlige del af kommunen er altafgørende for, at landmændene kan udvikle deres bedrifter. Uden vand, ingen landbrug. Derfor skal Aabenraa give tilladelser, og på Rådhuset skal bunkerne af ansøgninger afvikles. Det er utilstedeligt, at landmænd skal vente 14 år på en afgørelse.
Læs mere her
Et studiemiljø er afgørende i arbejdet på at få unge til at blive i kommunen og andre unge til at søge til kommunen for at få en uddannelse. Aabenraa byder på gode muligheder, men omvendt skal vi anerkende at mange unge søger bredt også uden for kommunen. Derfor handler det om at tænke langsigtet og fortsat udvikle. Der er ingen nemme løsninger.
Læs mere her
Havnen i Aabenraa og transportcenter Padborg er Danmarks port til resten af Europa også i fremtiden. Denne udvikling skal styrkes i fremtiden.
Aabenraa kommune åbner døren til Europa – lokalt og logistisk – og vi går hele vejen fra Padborg og fra havnen. For byrådet venter en stor opgave med at sikre trafikken over grænsen i en tid, hvor Europa får større og større betydning som et nærmarked.
Læs mere her
Sønderborg har i mange år trukket store overskrifter, når det gælder kultur. Men spørgsmålet er: Skal vi blive ved med at kigge mod naboen – eller er det på tide, vi selv tænker nyt?
Aabenraa kommune har potentialet til at blive en kulturel kraft i Sønderjylland. Vi har historien, rødderne, de kreative kræfter – men vi mangler modet.
Jeg arbejder for en ny kulturpolitik, hvor vi tør satse.
Læs mere her
5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen, og dermed er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen.
Det sker, hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Dermed kommer Padborg og Grænselandet til at spille en stor rolle for hvad der har vist sig at være en stigende turistsucces. Interessen for at vandre er stor og har aldrig været større.
Jens Wistoft er udpeget af Regionsrådet i Region Sydanmark som en af fire formænd for det
dansk-tyske Interreg-udvalg, der bl.a. tager beslutning om, hvorvidt et projekt kan modtage
økonomisk støtte fra Interreg Deutschland-Danmark.
Det sker efter konsensusprincippet. Udvalget har 18 danske og 18 tyske medlemmer og mødes som regel to gange om året. Formandskabet består af fire medlemmer og roterer hvert år mellem Danmark og Tyskland.
Interreg er et EU-støtteinstrument, der skal fremme samarbejdet i Europa på tværs af grænser. Målet er at styrke økonomisk, social, grøn og territorial udvikling i EU ved at tackle grænseoverskridende udfordringer.
I 2021-2027 modtager Interreg Deutschland Danmark omkring 94 mio. euro fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling til dansk-tyske samarbejdsprojekter.